Til forsiden 
		logo: Peter Mannello Til forsiden  
maj 2004
juni 2004
juli 2004
august 2004
september 2004
oktober 2004
november 2004
december 2004
januar 2005
februar 2005
marts 2005
april 2005
september 2005
oktober 2005
november 2005
december 2005
november 2006

Brandalarmens Blog

28.10.05

Uge 43

Glaskugler
I dag var jeg på besøg i Vangen. Det var en flot efterårsdag med høj himmel. Da jeg var færdig med møderne med de ansatte, gik jeg ud på legepladsen for at tage nogle billeder. Jeg synes, det kunne pynte med fotos af nogle levende børn her på bloggen - mellem alle ordene.

Mathias kom hen og spurgte, om jeg ville tage et billede af hans glaskugler. - Det ville jeg godt.

Så fortalte han, at han også havde nogle små, og om jeg også ville fotografere dem. Han hentede dem, de lå i en stofpose. Jeg foreslog at han lavede en opstilling, så det kunne være flot at se på. - Så sagde Christoffer, som var kommet til, at så skulle hans bamse også med.













Og der kom flere til ....









Da opstillingen var klar, gik vi lidt væk for at tage billedet














- og fik øje på vores egne skygger.






Da jeg var ved at gå kom Mathias og Christoffer hen til mig - og kunne næsten ikke få sig til at spørge. (Jeg var nok også lidt fortravlet, fordi jeg var blevet så optaget af fotograferingen, at jeg var sen på den.) Endelig kom det: "Vil du godt tage et billede af os, når vi sidder og viser bamsen kuglerne?"



Og her er de så!



Hilsen Lotte
23.10.05

Uge 42

Nyfødt

I en af de institutioner jeg har arbejdet i, havde vi et billede af en nyfødt hængende på væggen i fællesrummet. Jeg havde valgt, det skulle hænge der, fordi vi ansatte så kunne gå ud og kigge på det, når vi indimellem tænkte, at et barn var helt umuligt, og at det da bare kunne lade være med at gøre det "forkerte" - og i stedet tage at gøre det, som det godt vidste, var "rigtigt".




Når et barn gør det "forkerte" er det en brandalarm - et signal om, at noget er (blevet) svært for barnet. Jesper Juul: "Så lad mig lige slå fast: Når vi lægger vægt på at snakke om signaler, er det dels for at understrege, at der er en mening med galskaben, dels for at sige: Lad være med at kritisere ungerne for, at de har dem! - Men ingen har sagt, at man derfor skal sætte sig ned og lave sit eget lille psykologfirma i familien for at blive en god forælder. Og fordi børn og andre folk har gode grunde til at gøre, som de gør, behøver man da ikke stå model til det. Man kan godt stoppe det, man ikke kan lide, bare men ikke nedgør personen."
(citat fra "Familieliv? (udgivet af Børns Vilkår 2005)).

Fotoet af den nyfødte er også på denne hjemmesides forside.

Hilsen Lotte

14.10.05

Uge 41

Flere tanker
På forældremødet sagde jeg, at noget af det, der var sket inden for de sidste 20-30 år er, at vi nu ved hvor vigtigt det er for børns mulighed for at udvikle en sund selvfølelse, at de bliver set, hørt og taget alvorlig - og at vi anerkender dem, sådan som de er.
Det har de færreste af os problemer med - så længe børnene gør det, vi godt vil have. Det er, når de gør noget, vi ikke vil have, at vores nye indsigt skal stå sin prøve.

Det kan hjælpe os, jo mere vi kan tro på at Alle gør vi det bedste vi kan. Og at Alle har vi vores gode grunde til at gøre, som vi gør.

Det er jo ikke helt så indlysende rigtigt, at skælde et barn ud, fordi det gør det bedste det kan, som det var tidligere, da vi troede det gjorde som det gjorde, fordi det var uartigt.

Her er et eksempel:
- om at bide.
De ansatte i en vuggestue gav udtryk for, at "alle børnene bider hinanden hele tiden. - Det giver sådan en dårlig stemning på stuen. Vi er så trætte, når vi går hjem."
En pædagog fortalte: "Nu i går. Peter ville bide Niels, så jeg styrtede gennem lokalet, rev Peter væk og råbte: "Jeg vil ikke ha´ du bider" - og skældte mere ud. - Og jeg følte mig bare så magtesløs, for det var jo også synd for ham"
Og det er jo sådan vi ofte reagerer, fordi vi vil stoppe det, og fordi vi tænker, at det kan vi ved at rive Peter væk og skælde ham ud. - Det kan også godt være "det virker". Problemet er bare, at vi kun forholder os til det Peter gør - og ikke til hvordan han har det. Og det får hverken han eller den voksne det bedre af. - Hvis vi derimod anlægger det faglige perspektiv, at børns handlinger altid er meningsfulde. Så ved vi, at alle gør vi det bedste vi kan - Og alle har vi vores gode grunde til at gøre som vi gør. - Og dermed ved vi også, at hvis Peter kunne lade være med at bide, så gjorde han det! Derfor nytter det ikke at skælde ham ud, og sige han skal lade være. Det ved han godt. Det kan deri mod nytte at forsøge at finde ud af, hvordan han har det, og sørge for at han får det bedre - så han på den måde bliver i stand til at gøre noget andet end at bide.
Det kunne for eksempel være at sætte sig og trøste både Peter og Niels. Niels fordi han er blevet bidt - og Peter fordi han (har det så skidt, at han) bed.
De voksne besluttede sig for at det var den måde de ville være sammen med børnene på, og da jeg 14 dage senere spurgte til bideriet, så de undrende på mig. De havde nærmest glemt, hvordan det havde været.
Til historien hører også, at det blev konstateret, at Peter`s hørelse var meget dårlig. Det kunne jo meget vel være (endnu en) god grund til at han blev magtesløs - og bed.

Jeg går ikke ind for at børn skal bide hinanden - ej heller at de skal roses for det. Min erfaring er bare at selv om det måske virker, så gir det ar på sjælen, når vi voksne skælder ud - og ikke tager os af hvordan barnet har det, siden dét er det bedste han kan.

Hilsen Lotte
9.10.05

Så langt er vi

Nu er der nyt på hjemmesiden under "projekt"/"så langt er vi". Så hvis du klikker ind der, kan du læse mere om forløbet indtil nu.
Hilsen Lotte
3.10.05

Uge 40

Tanker efter et forældremøde

Jeg er ikke så vild med udtrykket værktøj - af flere grunde:
- hvad nu hvis jeg udleverer en stjerneskruetrækker - og det så er en "skrue" med lige kærv, forældrene har derhjemme :-)
- for mig er værktøj noget udvendigt og maskinelt - noget man bruger for at gøre noget ved noget. Det står i modsætning til det der skal til i relationer mellem mennesker, som er noget indvendigt og menneskeligt - noget man gør sammen med nogen.

Så jeg er nødt til at gå nogle omveje.
"I gamle dage" (tidligere end for 20-30 år siden) vidste forældre hvad de skulle gøre, når de ville have deres barn til at gøre som de (forældrene) sagde. - De skulle sige det til dem! Og hvis børnene ikke lystrede, skulle de true dem med straf - eller straffe dem (med skammekrog, skæld ud, smæk eller ?..)

"I vore dage" ved de fleste forældre (Blandt andet på grund af de sidste 20-30 års småbørnsforskning), at det er skadeligt for barnet - og dets udvikling af en sund selvfølelse og af ansvarlighed - at blive opdraget med straf og frygt. - Det er også skidt i forhold til at opbygge en god og gensidig relation mellem børn og forældre i en familie.
Derfor vil de fleste forældre gerne gøre noget andet end i "gamle dage", problemet er bare, at de selv skal opfinde erstatningen, for det er uopdyrket land.

Det er dette omfattende skifte (fra "gamle dage" til "vore dage"; fra "gammel skuffe" til "ny skuffe"), som er noget af det, vi beskæftiger os med i projektet.

Et eksempel:
1. version: Det er morgen. Malene (4 år) skal i børnehave. Hun er næsten klar, mangler bare skoene. Så hendes far siger: Malene, jeg synes du skal tage dine sko på nu, kan du det
Malene: Jeg vil hellere have sandaler på i dag.
Far: Neij, jeg synes nu nok det er bedre, hvis du får sko på i dag

2. version: Det er morgen. Malene skal i børnehave. Hun er næsten klar, mangler bare skoene. Så hendes far siger: Malene, tag lige dine sko på.
Malene: Jeg vil hellere have sandaler på i dag.
Far: Det kan der ikke være tale om. Du ved også godt, at det er det alt for koldt til. Og se nu bare at få lidt fart på, det kan jo ikke være meningen, at jeg skal komme for sent på arbejde bare fordi du altid vil have din vilje.

3. version: Det er morgen. Malene skal i børnehave. Hun er næsten klar, mangler bare skoene. Så hendes far siger: Malene, tag lige dine sko på.
Malene: Jeg vil hellere have sandaler på i dag.
Far: Det kan du ikke få i dag, for jeg vil have, du tager sko på.

4. version: Det er morgen. Malene skal i børnehave. Hun er næsten klar, mangler bare skoene. Så hendes far siger: Malene, tag lige dine sko på.
Malene: Jeg vil hellere have sandaler på i dag.
Far: Nåh, hvorfor vil du det?
Malene: Fordi så kan mine tæer få frisk luft
Far: Det lyder da egentlig også meget rart. Jeg vil nu alligevel have, at du tager skoene på i dag
.


5. version: Det er morgen. Malene skal i børnehave. Hun er næsten klar, mangler bare skoene. Så hendes far siger: Malene, tag lige dine sko på.
Malene: Jeg vil hellere have sandaler på i dag.
Far: Nåh, hvorfor vil du det?
Malene: Fordi så kan mine tæer få frisk luft
Far: Det lyder da egentlig også meget rart. Kan du så ikke tage sandalerne med i tasken, for jeg vil nu alligevel have, at det er skoene du har på på vej derover
.

I version 1 er det ikke muligt for Malene at høre, om faren mener det eller ej - og det kan give problemer.

I version 2 er det tydeligt for Malene at høre, at faren mener det. - Samtidig med at han giver udtryk for, at han vil have hun tager sko på, giver han imidlertid også udtryk for, at hun da er en lille, dum pige, der skulle synes det samme som han. Og han giver hende ydermere ansvaret for, at han muligvis kommer for sent på arbejde. - Og det giver problemer.

I version 3 er det tydeligt for Malene at høre, hvad faren mener. - Så vidt så godt. Det der bare mangler er, at Malene også kan mærke, at faren hører hvad hun mener. - Og det kan give problemer.

I version 4 er faren klar og tydelig - og han hører hvad Malene mener. - Det skulle danne basis for en problemfri udgang på konflikten. Især hvis faren synes det er o.k., at Malene giver udtryk for, at hun bliver ked af det eller vred over ikke at få det hun godt ville (sandaler på)

I version 5. er faren klar og tydelig - og han hører hvad Malene mener - og inddrager hendes ønske i et løsningsforslag. - Det skulle danne basis for en problemfri udgang på konflikten.

Så det der skal til for at denne konflikt ikke bliver til et problem er:
1 - at faren er afklaret og tydelig i sin opfordring til Malene (tag lige dine sko på (i en bestemt og kærlig tone))
2 - at faren ser og hører Malene. Tager hende alvorlig og anerkender hendes ret til at mene noget andet end han gør.
3 - at faren tager ansvaret for måden de taler om det på - og for beslutningen

Det afgørende er altså ikke, om det bliver som faren eller som Malene godt vil have det. - Det afgørende er måden faren lægger op til de taler om det på.

Det var så en af mine "omveje". - Kan det bruges?

Hilsen Lotte

Og så lige et citat fra Jesper Juul:

Disciplin har aldrig løst nogen problemer - højst gjort dem usynlige for en tid.

tegning: Kamilla