Til forsiden 
		logo: Peter Mannello Til forsiden  
maj 2004
juni 2004
juli 2004
august 2004
september 2004
oktober 2004

Brandalarmens Blog

19.10.04

Foredrag med Jesper Juul

Projektet havde inviteret til foredrag i går aftes:
"Pædagogisk Relationskompetence" med Jesper Juul

Jesper Juul er supervisor i projektet for Niels og mig, og han er medlem af projektets Faglige Følgegruppe. Han har skrevet en del bøger, blandt andet har han sammen med Helle Jensen skrevet "Pædagogisk Relationskompetence - fra lydighed til ansvarlighed".

- og hvem kom i god tid - og var klar - dagplejen!

Der kom flere...

...og foredraget begyndte

Her er nogle af mine notater fra aftenen:

Pædagogisk relationskompetence defineres som:
Evnen til at "se" det enkelte barn på dets egne præmisser og afstemme sin egen adfærd herefter uden dermed at fralægge sig lederskabet
- og som den voksnes evne og vilje til at påtage sig det fulde ansvar for relationens kvalitet."

Børn er født sociale
Børns reaktioner er altid meningsfulde
Børn kan tage personligt ansvar (citat fra bogen: "Børn kan fra begyndelsen tage ansvar for deres egen person på enkelte områder og denne ansvarskompetence udvikler sig meget hurtigt i førskolealderen")

De demokratiske rettigheder er gode nok - og utilstrækkelige

Tidligere - og det er ikke så længe siden - brugte voksne vold i opdragelsen af børn.

Hvad er det man gør, når man ikke længere vil (må) bruge vold - eller trusler om det

Man kan vælge at gå
- fra lydighed til ansvarlighed
- fra begrænsning til afgrænsning
- fra kontrol og magt til kontakt og respekt
- fra subjekt-objekt relation til subjekt-subjekt relation

Relationer er magiske

Der er tradition for at beskrive barnet, når noget er besværligt. Fagfolk skriver sjældent om sig selv og sin indflydelse på det besværlige. - Og endnu sjældnere om relationen.
Der er 3 parter: den voksne - barnet - og relationen imellem dem!

Vi tager børns personlige ansvar fra dem - og betragter det som omsorg
Det er vigtigt, vi finder ud af hvordan vi skifter fra at vide bedst - til at lade børnene beholde deres personlige ansvar.

Der går så kort tid fra vi finder ud af, at et barn har et problem - til et barn blir et problem

Et eksempel fra bogen:
"Frederik er 5 år og går i børnehave. Han er normalt en glad og frisk fyr, som kommer godt ud af det med alle og altid er i fuld gang med et eller andet. En dag er han ikke sit sædvanlige jeg. Han holder sig lidt for sig selv og afslår flere invitationer fra de andre børn, som vil have ham med i deres leg. Han sætter sig hen til et bord, hvor Camilla sidder og tegner og giver sig selv til at tegne. Lidt senere skal han og Camilla bruge den samme violette farve og Frederik river den med stor kraft ud af Camillas hånd. Camilla forsøger at få farvekridtet fra Frederik, men han er den stærkeste og Camilla begynder at græde. Frederik sidder med bøjet hoved og tegner indædt på papiret og banker farvekridtet ned i bordpladen, så det til sidst knækker.
Hidkaldt af Camillas protester kommer en af pædagogerne
- Jamen Camilla dog, hvad er der sket?
- Han tager mit farvekridt, som jeg lige skulle bruge.
- Er det rigtigt Frederik - tog du Camillas farve?
- Det er mig der bruger det! Camilla er bare en dum tøs!
- Nej Frederik - hvad er det nu med dig. Sådan ved du da godt, at vi ikke snakker om hinanden i børnehaven.
- Du er også dum, for det er bare mit! Det er mig der bruger det!
- Nu skal du altså tale pænt Frederik. Sådan plejer du da ikke at være.... har du glemt den glade Frederik hjemme idag? Du ved da godt, at vi plejer at kunne deles om legesagerne og at vi ikke råber højt af hinanden. Giv nu Camilla farven, så kan du jo få den bagefter - ikke Camilla?
- Du er bare dum - alle er dumme!
- Nej Frederik - der er ingen, der er dumme og vi skal snakke pænt til hinanden. Camilla har jo lovet du får den igen.

Frederik rejser sig fra bordet og går ud på legepladsen, hvor han går rastløs rundt. To dage senere fortæller Frederiks mor grædende, at hun den morgen havde forløbet sig og givet ham en kraftig ørefigen, fordi han var sur og tvær og ikke ville have sit regntøj på. Frederik havde al mulig grund til at synes, at hele verden var dum den dag og en sødladen belæring om, hvordan man løser konflikter, var det sidste, han have brug for at høre. Pædagogens sans for, at den "glade Frederik" var fraværende og at noget andet i ham havde taget over, var god nok, men desværre vandt hendes moralforestillinger over hendes empati og så bliver resultatet ofte af tvivlsom etisk valeur."

Børn har brug for voksne som fyrtårne, der sender klare, regelmæssige signaler - som børnene kan navigere efter

Det er skidt for børn, hvis forældrene ønsker at være perfekte forældre

Når børn omgås voksne som er ansvarlige for sig selv, så bliver børnene også ansvarlige for sig selv - på et tidspunkt.

Hilsen Lotte

11.10.04

Efterår

Mange har efterårsferie nu.
Med dette fotografi fra Sønderjylland ønsker jeg jer - og alle andre - en rigtig smuk og god uge.

Hilsen fra Lotte




foto: www.birthe-lunau.dk

tegning: Kamilla