Til forsiden 
		logo: Peter Mannello Til forsiden  
maj 2004
juni 2004
juli 2004
august 2004
september 2004
oktober 2004

Brandalarmens Blog

25.5.04

Uge 21

Teknik er tit godt - når det virker. Desværre har det ikke været muligt - før nu - at få det ud, som jeg skrev i uge 20.

Sundt og Usundt

Igennem vores arbejde i uge 21 er jeg især blevet optaget af sundt og usundt.- Det sunde for et barn er, at den voksne ser, møder og anerkender barnet, som den det er.

Det usunde for et barn er, at den voksne vil have barnet til at blive eller være en anden end den det er.

Når et barn har det svært med noget, starter det sin "brandalarm". Nogle gange er vi ikke opmærksomme på dette, men ser blot barnets måde at være på som besværlig eller uhensigtsmæssig. I stedet for at ændre det, barnet har det svært med, forsøger vi at ændre barnet.

Omvendt har et barn, der er tilpas og som trives, langt større mulighed for at være på en måde, så vi voksne lettere kan se, møde og anerkende barnet, som den det er.
På den måde får de børn, der har særligt brug for det sunde, endnu mere af det usunde.
Jfr. Agnete Diderichsen "Omsorg for de 2-6 årige". - Eller projektets menneskesyn


Jeg har digtet lidt videre på et af eksemplerne i bogen: "Iagttagelse og fortælling" af Søren Smidt og Henning Kopart (side 117).

Fortælling i 2 versioner

1.
Jeg sidder med Line på skødet og snakker med hende og Per, som står ved siden af, om, at de begge har haft splinter i fingrene.
Pernille kan godt lide at være i centrum, så hun kommer masende og begynder bare at fortælle om en splint, hun engang har haft i sin finger, samtidig med at hun skubber Per væk. Hun får lov til at fortælle om sin splint, og vi lytter. Men så føre hun sig frem, og vil også til at fortælle om noget helt andet. Jeg siger så, at hun kan da nok forstå, at de andre også skal have lov til at fortælle, og at det ikke kun er hende der skal fylde det hele. Vi var jo faktisk i gang med at høre om Per og Lines splinter.
Line begynder igen at fortælle, hvorefter Pernille fornærmet går.

2.
Jeg sidder med Line på skødet og snakker med hende og Per, som står ved siden af, om, at de begge har haft splinter i fingrene.
Pernille kan godt lide at være i centrum, og hun kommer interesseret hen, og bidrager til samværet ved at fortæller om en splint, hun har haft i sin finger, samtidig med at hun stiller sig godt til rette og Per flytter sig lidt. Hun fortæller ivrigt og engageret om sin splint, og vi lytter. Hun vil gerne fortælle mere om noget andet. Jeg siger så, at vi jo var i gang med at høre om Per og Lines splinter. Line begynder igen at fortælle. Pernille står lidt og lytter, hvorefter hun går.

Mine tolkninger:
Pædagogen har lagt mærke til at Pernille "godt kan lide at være i centrum". De ansatte på stuen har talt om, at de synes, det er uheldigt for Pernille, at hun har brug for så megen opmærksomhed, og at de vil hjælpe hende.

I eksempel 1. bruger pædagogen sin indsigt om at "Pernille godt kan lide at være i centrum" til at se, at Pernille kommer masende og skubber Per væk. Og til at give lov til at Pernille kan fortælle. Da Pernille vil fortælle mere, siger pædagogen om Pernille, at hun føre sig frem, og til Pernille, at hun da nok kan forstå, at de andre også skal have lov til at fortælle, og at det ikke kun er hende der skal fylde det hele. Pernilles reaktion er, at gå fornærmet.
Pædagogens hensigt er at hjælpe Pernille til ikke at ville have så megen opmærksomhed, og hun gør det ved at give udtryk for, at hun finder Pernilles handlinger uacceptable og at Pernille burde vide bedre og være på en anden måde.

I eksempel 2. bruger pædagogen sin indsigt om at "Pernille godt kan lide at være i centrum" til at se, at Pernille kommer interesseret hen og bidrager .. og stiller sig godt til rette og Per gør plads . Hun fortæller ivrigt og engageret og vil gerne fortælle mere.
Pædagogen skaber plads til Pernille og det hun gerne vil. Samtidig med, at hun tager ansvar for, at de andre også kan "komme til" ved at standse Pernille - uden at bebrejde hende, at hun er som hun er, og vil det hun vil.

Pernille kan have mange grunde til at have brug for at "være i centrum", og selv om vi ikke kender dem, ved vi, at det sunde for Pernille er at blive set, mødt og anerkendt, som den hun er - i samspil med andre.

Hilsen Lotte
16.5.04

Uge 20

Det har været spændende at få hjemmesiden ud. Vi har fået mange dejlige tilbagemeldinger.

Niels og jeg har fundet ud af, at det vil være godt for os, at have "Målsætninger" og "Institutionsplaner", så vi kan udbygge vores kendskab til den enkelte institution. Derfor har jeg været rundt i samtlige institutioner i torsdags for at få planerne - og for at tage gruppebilleder af børn og ansatte i institutionerne. - Så nu kan I se fotos på dagplejens side og på Solsikkens side.

I onsdags havde Børnegården personalemøde. Poul Skaarup, pædagogisk konsulent i Silkeborg kommune, deltog i mødet, som handlede om "Selvet i Pædagogikken" ud fra Jan Tønnesvangs betragtninger. - Niels og jeg var med som observatører, for at "stikke fingeren i jorden" og skabe os indsigt i, hvad de institutioner, vi samarbejder med, er optagede af. Du kan læse mere Tønnesvang

Og ellers er vi ved at bearbejde nogle af alle de iagttagelser vi har fra vores ugebesøg i institutionerne. - Det er spændende arbejde.

Hilsen Lotte
6.5.04

World Wide

Ja - så er projektets hjemmeside så klar, at vi synes, den skal "ud i verden".
Ideen med denne Web log er, at jeg/vi vil skrive en slags dagbog for projektet. - Vi er jo mange mennesker, der er involveret i projektet i større eller mindre grad - og i forskellig grad i forskellige perioder. Derfor skriver vi i denne blog, så I der er interesserede kan følge med i, hvad der sker.

Som jeg har forstået på andre "blog-skrivere", skal man - som i andre dagbøger - skrive hver dag. Det gør jeg mig nu ingen forhåbninger om. Jeg satser på at skrive hver fredag, og på den måde samle op på den forløbne uge.

Bloggen giver os også mulighed for at skrive til hinanden. Og jeg synes, det kunne være dejligt med rigtig mange kommentarer, henvisniger med links til spændende og relevante hjemmesider, debat, refleksioner og hvad vi nu ellers kan finde ud af at bruge den til.

Hilsener fra Lotte
tegning: Kamilla